Christian Friis Bach har torsdag forladt stillingen som udviklingsminister.
Først onsdag blev Christian Friis Bach klar over, at klimaorganisationen GGGI's rejseregler har været oppe på et bestyrelsesmøde, hvor han selv sad med.
Det er i strid med, hvad han tidligere har sagt, og derfor valgte han torsdag at trække sig som udviklingsminister.
- Ministeriet har siden givet mig forkerte oplysninger, men det ændrer ikke på, at det er mit ansvar. Jeg beklager, at jeg har givet forkerte oplysninger. Jeg beklager, at det skygger for andre politiske sager, sagde Christian Friis Bach.
Se hele pressemødet, hvor Christian Friis Bach går af som udviklingsminister, i videoen i toppen af artiklen.
Copyright | Danmarks Radio (DR)